Fra patentkontor til moderne arbejdsplads: DEKO leverer Tré-løsninger til Akademikernes A-kasse

I Akademikernes A-kasses domicil i København har CCO Arkitekter transformeret et tidligere patentkontor fra 1930’erne til et moderne kontormiljø. DEKO har leveret og monteret Tré-glasvægge, glasrammedøre, en specialtilpasset skydedør og brandklassificerede partier, der skaber et sammenhængende arkitektonisk udtryk på tværs af forskellige funktioner og tekniske krav.

Når en eksisterende bygning skal indrettes til moderne arbejdspladser, skal lys, åbenhed og visuel sammenhæng balanceres med behovet for afskærmning, lydisolering og brandsikring. Hos Akademikernes A-kasse er Tré anvendt som gennemgående glasvægsløsning i matlakeret fyrretræ.

En samlet materialitet gennem bygningen

Den samme enkle profilering og kombination af fyrretræ og glas går igen fra møderummene til de brandklassificerede partier. Dermed fremstår løsninger med forskellige funktioner og tekniske egenskaber som dele af den samme arkitektoniske helhed.

Det varme udtryk fra fyrretræet tilfører rummene materialitet, mens glasfelterne bidrager til et lyst og visuelt sammenhængende kontormiljø.

Transparente møderum med akustisk afskærmning

Store glasfelter afgrænser møderummene fra de omkringliggende arealer uden at bryde den visuelle kontakt med resten af kontoret. Glasvæggenes slanke postprofiler skaber en fast rytme, som videreføres i glasrammedørene med karme i træ.

Både møderum og mindre mødebokse er tilpasset projektets akustiske krav. Løsningerne er udført med en lydisolering på op til Rw 39 dB.

Specialtilpasset Tré-skydedør ved indgangen

Tré indgår også i bygningens to indgangspartier. Ved det ene er en specialtilpasset Tré-skydedør integreret i et større glasparti sammen med en dobbelt glasrammedør i træ. Skydedøren er udviklet specifikt til projektet og følger designlinjen fra de øvrige Tré-løsninger.

Det andet indgangsparti fungerer som vindfang og er udført med en dobbelt glasrammedør i træ samt overglaspartier over både dør og vægge. De høje glasfelter bevarer kigget gennem indgangsområderne, mens fyrretræet skaber en visuel forbindelse til møderummene længere inde i bygningen..

Ensartet design på tværs af tekniske krav

Tré-løsningerne er projekttilpasset de forskellige krav i bygningen. Glasvæggene har en lydisolering på op til Rw 39 dB, og i stueetagen er der etableret brandpartier med brystning og brandklassifikation EI60.

Selvom løsningerne opfylder forskellige tekniske krav, går udtrykket i fyrretræ og glas igen. De lydisolerede møderum, de brandklassificerede partier og den specialtilpassede skydedør opleves derfor som en del af den samme helhed.

Et stærkt projektarbejde

CCO Arkitekter har tegnet transformationen, og Tømrerfirmaet Sten Jensen A/S har varetaget entreprenøropgaven. DEKO har leveret og monteret Tré-løsningerne i matlakeret fyrretræ, herunder den specialtilpassede skydedør.

Samarbejdet har bidraget til et kontormiljø med klare rumlige afgrænsninger, et stort lysindfald og en materialitet, der går igen gennem bygningen.

Vil du vide mere om Tré?

Se flere projekter og tekniske specifikationer for Tré på deko.dk/tre, eller kontakt os på tlf. 43 55 77 11 for rådgivning om løsninger til dit næste byggeprojekt.

Flere nyheder