Projektkonsulent til afdeling i Vejle

mandag, 27. januar 2025

International marketingansvarlig

DEKO værdsætter innovation, kvalitet og langsigtede relationer. Vi har specialiseret os i at levere fleksible og æstetiske vægsystemer, der skaber inspirerende og funktionelle arbejdsrum.

DEKO stræber efter bæredygtighed i sine løsninger og fokuserer på at skabe værdi for både kunder og medarbejdere. Kulturen er præget af et tæt samarbejde, hvor en direkte og humoristisk tone kombineres med høj faglighed og engagement.

Med en flad struktur er der plads til udvikling og kreativitet, og DEKO gør en dyd ud af at tænke og handle anderledes.

Er du struktureret, kreativ og har flair for ord?

Så er du måske den, vi søger!

DEKO søger en dedikeret og initiativrig marketingansvarlig, der kan drive internationale marketingaktiviteter og samarbejde tæt med både søsterselskaber, eksportforhandlere og eksterne bureauer.

Du indgår i vores ambitiøse eksportteam, hvor du tager ansvar for vores marketingindsats og understøtter vores internationale vækst.

I denne nyoprettede stilling vil du få ansvaret for at udvikle og implementere marketingstrategier, der styrker vores brand og samarbejde med søsterselskaber og eksportforhandlere.

Du vil arbejde på tværs af flere markeder og sikre effektiv støtte til vores forhandlere og deres salgsaktiviteter.

Dine primære ansvarsområder vil være:

  • Samarbejde med søsterselskaber og eksportforhandlere for at sikre en koordineret marketingindsats på tværs af markeder.
  • Support til forhandlere og samarbejdspartnere ved at levere relevant marketingmateriale og salgsstøtte.
  • Udvikling og udsendelse af nyhedsbreve, herunder opdatering af indhold og målretning af modtagere.
  • Håndtering af driftsorienterede opgaver som opdatering af hjemmesider og optimering af marketingmateriale.
  • Understøttelse af forhandlernes salgsaktiviteter med marketingtiltag, promotions og events.
  • Samarbejde med eksterne bureauer for at sikre eksekvering af marketingkampagner og -projekter.

Vi forestiller os, du har:

  • En uddannelse inden for marketing og/eller kommunikation.
  • Flair for ord og kan kommunikere klart og præcist på dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt.
  • En international tankegang, da arbejdet kræver samarbejde på tværs af lande og markeder.
  • En initiativtagende tilgang, hvor du tager ansvar og driver projekter fremad selvstændigt.
  • En ansvarsfuld arbejdsstil og forstår vigtigheden af at sikre, at marketingaktiviteterne understøtter virksomhedens mål.
  • Evnen til at have mange bolde i luften og håndtere flere opgaver samtidigt i et dynamisk miljø.

Vi tilbyder:

En uformel og samarbejdsorienteret arbejdsplads, hvor der er plads til både personlig og faglig udvikling.

Du får gode kolleger og en personaleforening med mange spændende sociale arrangementer.

Vi sørger for en grundig oplæring i vores arbejdsprocesser såvel som produkter.

Derudover tilbyder vi en konkurrencedygtig løn med pension, sundhedsforsikring, betalt firmatøj, internet på hjemmeadressen og firmatelefon.

Din ugentlige arbejdstid udgør 25 timer.

Tiltrædelse efter aftale.

Er du klar til at tage ansvar for vores internationale marketingindsats?

Send din ansøgning via "Ansøg" nederst på siden her hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til vores Chief Commercial Officer Jimmy Rahim på tlf. 28 51 69 99.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om DEKO

DEKO er én af Danmarks største indretningsentreprenører med speciale i erhvervs- og institutionsbyggeri. Vi tilbyder entrepriser som indvendigt tømrer-snedker-arbejde, hoved- og totalentrepriser samt levering og montering af vores produkter, som omfatter gipssystemvægge, glasvægge, mobilvægge og døre.

Internationalt er DEKO også et højt profileret og anerkendt brand. Igennem forhandlere eksporterer vi til mere end 50 lande i Europa, Afrika og Asien. Vi har egenproduktion og produktudvikling og har eksisteret i over 50 år.

I dag er vi ca. 250 medarbejdere, hvoraf omkring 100 er tømrersvende.

Læs mere om os på www.deko.dk

Om os

Ledige stillinger