Friday, March 24, 2017

Psykiatrisygehus Slagelse

Transparent, nærhed og høj sikkerhed!

Nærhed og høj sikkerhed har været nøgleordene hele vejen fra den indledende dialog omkring valg af produkter til den endelige indretning, så alle behov er blevet tilgodeset.

Hvis man ikke vidste det, så er det næsten ikke til at se forskel på en moderne kontorindretning og det nye psykiatriske sygehus i Slagelse – overalt er der lyst og åbent med glasvægge og -partier som et gennemgående tema.

DEKO oplever ofte forskellige krav og ønsker til de produkter, vi leverer, og til dette projekt var der krav til medarbejdernes sikkerhed, så derfor blev alle produkter og løsninger, som indgik i projektet, sikkerhedstestet.

Sikkerhedstesten var meget simpel – væggene, som skulle holde til den højeste sikkerhed, blev eksempelvis udsat for enhver tænkelig form for belastning, man kunne forestille sig på et psykiatrisk sygehus - så vi dermed kunne dokumentere den ønskede personalesikkerhed i de ”dueslag”, hvor personalet overvåger patienterne.

Foruden særlige DEKO FG fuldglasvægge med sikringsglas har vi også leveret og monteret almindelige DEKO FG fuldglasvægge og DEKO FG Silent fuldglasvægge med lydreduktion op til 49 dB samt brandklassificerede DEKO FG Fire fuldglasvægge med EW 60 brandklassifikation - alle i samme smalle designlinje.

Ud over faste vægge har vi også leveret og monteret alle DEKO FV folde- og DEKO MV mobilvæggene – faktisk leverede vi det største antal mobilevægge nogensinde til ét projekt. I alt blev der leveret 25 stk. mobile vægge til projektet – 24 stk. massive DEKO mobile vægge og 1 stk. DEKO MV Glass helglasmobilvæg.

For at sikre et ensartet design igennem husene er alle DEKO døre leveret med overblok i flere forskellige farver. Alle dørene er monteret i vores formstabile aluminiumkarm.

Uanset hvor man befinder sig i bygningerne, og om det er i patient- eller personaleafsnittene, så er der en udnyttelse af det naturlige dagslys og mest mulig nærhed mellem patienter og personale.

Om os

Nyheder