Friday, April 6, 2018

Kombination af to glasvægssystemer skaber personligt udtryk hos SUN-AIR

Glas er i dag et af de mest udbredte byggematerialer til indretning af erhvervsbyggeri, hvor væggen har mange funktionelle og arkitektoniske roller. DEKO er én af Europas førende leverandører af glasvægge og har senest bidraget til indretningen af SUN-AIR’s hovedkvarter i Billund Lufthavn.

Adgang til dagslys er godt for mennesker. Trenden er gået fra traditionelle, mindre og mørke kontorer til større og åbne miljøer med bedre udnyttelse af naturens eget lys og dermed øget trivsel og arbejdsglæde for alle. Glasvægge er derfor optimalt, når både større og mindre lokaler skal indrettes eller kontoret bygges om.

Lys og åben rumdeling

I indretningen af kontormiljøer er glasvægge på én gang en elegant, lys og ikke mindst praktisk løsning, da de deler rummet op og naturligt afskærmer. Samtidig giver glasvæggene fuldt udsyn til og fra rummet og lader dagslyset trænge langt ind i bygningen, så lyset genbruges og skaber transparens på tværs af flere rum. DEKO glasvægge fås i mange varianter – både til høj lyddæmpning og brandsektioner.

Bag glasvæggen kan medarbejdere koncentrere sig om arbejdet og samtidig have en fornemmelse af, hvad der sker ude i fællesarealet. Og kollegerne kan se, om du sidder i møde, taler i telefon eller godt kan forstyrres. Glasvæggene er således også med til at effektivisere arbejdet, styrke fællesskabsfølelsen og bidrage til et åbent og imødekommende miljø.

Kombination af materialer skaber kontrast og personligt udtryk

Hos SUN-AIR har DEKO som ét af de første steder udført DEKO FG fuldglasvægge i kombination med DEKO FG Nature døre og karme i egetræ. Det er sket for at matche bygningens øvrige indretning og for at skabe en skulpturel virkning med enkelte massive elementer i al gennemsigtigheden. Det dybe, voluminøse og maksimalistiske i materialerne af træ er modsvaret til det lyse, enkle og minimalistiske, som kendetegner fuldglasvæggen og metalprofilerne.

Tendensen med at mikse maksimalisme og minimalisme, materialer og farver, gammelt og nyt vil præge indretningen i 2018, hvor modige farver, kontraster, flere funktioner i hvert rum, bæredygtighed og det personlige udtryk kommer i fokus.

Om os

Nyheder