Monday, March 22, 2021

DEKO leverer klassiske fuldglasvægge til CPH Highline

CPH Highline sætter bæredygtighed og medarbejdersundhed i højsædet, og et vigtigt kriterie for dette er adgangen til det naturlige dagslys. Derfor er kontorhuset nu indrettet med DEKOs klassiske fuldglasvægge, som med 99,9 % glas maksimerer lysindfaldet i bygningen.

Den klassiske og tidløse fuldglasvæg

DEKO FG fuldglasvæggen er en klassisk og tidløs vægløsning, som er kendetegnet ved sin utrolige lethed og sit maksimale glasareal. Væggen består af 1-lags væghøje glasplader, som afsluttes med smalle og diskrete aluminiumprofiler mod de tilstødende bygningsdele. De lodrette samlinger mellem glassene udføres i to variationer – hver med sit eget udtryk: DEKO FG Clear varianten udføres med en næsten usynlig fugebåndsamling, mens DEKO FG Profile udføres med en elegant profilsamling.

Med mulighed for at vælge forskellige glastyper som f.eks. farvet, matteret, folieret eller lamineret kan du tilpasse fuldglasvæggens udtryk efter ønske. Der kan også indbygges specielle brand- eller lydglas med mulighed for at opnå en lydreduktion på op til 42 dB. I DEKO FG fuldglasvæggen kan næsten alle typer af døre isættes, afhængig af krav til funktion, lyd og design.

Luk lyset ind og optimer arbejdsmiljøet

CPH Highline er skabt med visionen om et bæredygtigt kontorhus, hvor menneskelig trivsel og medarbejdersundhed sættes i højsædet. Glas er i den forbindelse et fantastisk materiale, da transparens gennem lys og åbenhed bidrager til både miljømæssig og social bæredygtighed.

DEKO har stået for tømrerentreprisen på projektet, og ud over alle gipsvægge, fodpaneler, nedhængte lofter og døre inklusive overblokke har DEKO også leveret og monteret ca. 1500 m² DEKO FG fuldglasvægge, som er fordelt på 5 etager. Med de elegante vægge af 99,9 % glas opnår man ikke alene en enorm visuel luftighed i kontormiljøet, men man udnytter også det naturlige lysindfald som en bæredygtig lyskilde. Derudover har det naturlige dagslys en stor og positiv indflydelse på menneskers daglige motivation, funktionsevne og ikke mindst velvære.

Ønsker du også mere naturligt dagslys til indretningen?

Glasvægge har for længe siden fundet sin vej til indretningen og er en trend, der formentlig er kommet for at blive – og af gode grunde. For ud over at de har en trivselsfremmende effekt i kraft af mere lys og åbenhed, så er de også med til at skabe dynamiske og inspirerende omgivelser.

Se flere billeder og læs mere om den klassiske DEKO FG fuldglasvæg.

Ønsker du også mere naturligt dagslys i indretningen? Så kontakt DEKO på telefon 43 55 77 11 og lad os hjælpe dig med at finde den rigtige løsning.

Om os

Nyheder