Friday, February 23, 2024

Blikfang bag glasset: Slanke, funktionelle glasvægsløsninger til butiksarealer

Med DEKOs slanke glasvægge til butiksarealer sikrer du fuld transparens og visuel adgang for dine kunder, samtidig med at du kan være forsikret om, at rammerne lever op til områdets krav til funktionalitet og sikkerhed.

Glasvægge har mange gode egenskaber og tager sig godt ud i miljøet, hvad enten det er erhvervs- eller institutionsbyggeri. Men glasvæggene er også velegnede til butiksarealer, hvor de mere end nogen andre steder har den fornemme opgave at invitere forbigåendes blikke indenfor. Med DEKOs brede pallette af glasvægsløsninger har du mulighed for at indrette butiksarealet med samme slanke udseende hele vejen rundt uden at gå på kompromis med funktionalitet og sikkerhed.

FORSKELLIGE EGENSKABER - SAMME UDTRYK

Til Illums Bolighus’ nye flagship store i Lyngby Storcenter har DEKO leveret og monteret DEKO FG Fire Profile glasvægge, der har en certificeret brandsikkerhed på op til EI120 og brandsikre DEKO AG aluminiumglasrammedøre. Brandglasvæggene er udført med mørke profiler, som er med til at skabe en flot arkitektonisk kontrast op imod glasvæggen. Til øvrige områder er der leveret klassiske fuldglasvægge udført i samme design med mørke profiler, så rammernes udtryk er ens hele vejen rundt.

Det samme gælder hos IKEA København, hvor DEKO både har stået for butiksdelen og de tilhørende kontorområder. Til selve butikken har vi leveret brandcertificerede døre og glasvægge med aluminiumprofiler, som bidrager til at indramme glasset i mere lyse toner. For optimerede arbejdsforhold, hvor der skal være plads til ro og koncentration, har vi til kontoret leveret lydisolerende DEKO FG Silent glasvægge med samme type aluminiumprofiler.

Også til Herlev Bymidte Center, der i 2023 gennemgik en større transformation, har DEKO både stået for indvendigt tømrerarbejde samt levering og montering af klassiske glasvægsløsninger. Men i modsætning til IKEA og Illums Bolighus ønskede man her komplet transparens på glasset. Derfor er der monteret DEKO FG Clear fuldglasvægge til facader mod gangområder, hvor samlingerne på glasset er usynlige for det blotte øje.

FLEKSIBLE GLASLØSNINGER TIL BUTIKKER

DEKO leverer ikke kun klassiske glasvægsløsninger, men har f.eks. til IKEA også leveret og monteret glasskydedør til parkeringskælderen. Derudover kan vi tilbyde andre glasvægsprodukter, der rækker langt ud over det sædvanlige, når det kommer til funktionalitet.

Folde- og mobilvægge i glas er nemlig også oplagt til dig, der vil udnytte rummets kvadratmeter bedst muligt. Ud over flere storcentre rundt omkring i landet har vi leveret de fleksible rumdelere til bl.a. Bygma, Plantorama, Elgiganten og Eventyr & Sport. Her har særligt vores DEKO MV Glass glasmobilvæg været populær til facader ud mod gangområder, hvor butikken kan have behov for nemt at åbne op og lukke af for besøgende - uafhængigt af resten af centret.

VI STÅR BÅDE FOR GLAS- OG TØMRERENTREPRISE

Med vores brede produktpalette har du frihed til at indrette hele byggeriet med præcis det udtryk, du ønsker, uanset krav til fleksibilitet, funktionalitet og sikkerhed. Men vi er ikke kun din partner i glasvægsløsninger. Vi er også én af Danmarks største tømrer- og snedkervirksomheder, og vi står derfor gerne til rådighed for den øvrige del af byggeriet, hvad enten det er hoved-, total- eller bare tømrerentreprisen.

Læs mere om vores produkter her.

Om os

Nyheder