DEKO følger med udviklingen
Tidløst design, fleksible produkter og et samarbejde baseret på dialog, er nogle af grundene til, at DEKO stadig er den foretrukne partner til det indvendige, når der skal bygges nyt eller bygges om i Tuborg Nord.
Da området omkring Tuborg Nord i Hellerup for mere end 15 år siden blev udviklet, har DEKO medvirket til mange projekter, som løbende har været omtalt i danske og internationale medier – blandt andet har vi medvirket til projekter som Saxo Banks domicil, Hellerup skole, Kongelig Dansk Yachtklub, Tuborg Bygningen samt flerbrugerkontorhuse på henholdsvis Tuborg Boulevard og Tuborg Havnevej.

Da ejendommen på Tuborg Havnevej 19 blev opført og skulle huse det skandinaviske hovedkvarter for Britiske ICL, var NCC hovedentreprenør og Hvidt & Mølgaard A/S arkitekter. DEKO fungerede som underentreprenør på hele den indvendige tømrer- og snedkerentreprise.
Huset blev indrettet med flere forskellige typer lofter og vægge - blandt andet vores nyeste glasvægge DEKO GV samt DEKO BK. DEKO Døre blev monteret i alle indvendige vægge.

Da ICL fraflyttede ejendommen, overtog Fujitsu Siemens Computers lejemålet, hvoraf nogle af etagerne blandt andet blev lejet ud til mindre virksomheder som løbende er skiftet i årene frem til nu.
Siden den første indretning for mere end 10 år siden har DEKO været involveret hver gang, der er kommet nye lejere, eller når lejernes behov til indretningen har ændret sig. Hver gang har målet været at skabe de optimale rammer til brugerne ved at udnytte de mange muligheder, som vores produktsortiment og entreprenørydelser giver.

Grundstenen til disse mange større og mindre projekter har, ud over vores store viden om huset, været vores produkter og fleksible pallette af entrepriseydelser, som matcher lejernes individuelle behov og tidens trends.
Seneste projekter har været en gennemgribende ombygning tegnet af arkitektfirmaet SITE inden advokatfirmaet Rønne & Lundgren, Novo Nordisk Foundation og T. Rowe Price, rykkede ind i efteråret 2011.

Ombygningen omfattede blandt andet demontering og genbrug af de oprindelige DEKO GV glasvægge suppleret med DEKO FG fuldglasvægge – så nye behov og krav til indretningen er tilgodeset. Det har været af stor betydning, at DEKO har stor erfaring som entreprenører samt evnen til at ombygge i et fungerende kontorhus hvor alle funktioner er i brug.


Tuborg Havnevej 19 er et perfekt resultat på DEKOs erfaringer som entreprenører og produkternes fleksibilitet og tidløse design med lang levetid, da flere af vægpartierne i dag stadig er de samme fra den oprindelige indretning.
Fujitsu Siemens Computers har i dag til huse i en del af GN Store Nords tidligere domicil i Ballerup, som også er indrettet af DEKO med DEKO produkter.
For yderligere information om vores projekter i Turborg Nord, vores produkter, eller hvordan vi kan indgå i et samarbejde om jeres projekt, kan du kontakte salgsafdelingen på telefon 43 55 77 11.