Arne Jacobsens oprindelige visioner videreføres med DEKO FG
Munkegårdsskole der oprindeligt er tegnet af arkitekt Arne Jacobsen i 1957, er den første danske et-plansskole, der er opført.
Den oprindelige skole består af en række en-etages bygningsblokke, der forbindes af tværgående glasgange til et netværk.
Dorte Mandrup Arkitekter har tegnet den netop færdiggjorte restaurering og udvidelse af skolen.
Udvidelsen der giver plads til nye faglokaler, er foretaget i parterre etagen under skolegården. Det naturlige lys til lokalerne kommer via lysgårde og glasvægge ind til de enkelte lokaler. Bygningens karakter og de høje krav til glasvæggenes formåen gør den lydtætte og transparente DEKO FG fuldglasvæg til et velegnet valg.
Fuldglasvæggene og de massive lyddøre ind til lokalerne er 380 cm høje med profiler indbygget i gulv og loft. De hvide DEKO døre er monteret i den formstable DEKO FG aluminiumkarm, som ligeledes er i fuld højde.
Glassene er jernfrit sikkerhedsglas så man undgår det grønlige skær, standardglas giver. Herudover er der, for at opnå en ekstra høj lyddæmpning til faglokalet Krop og Bevægelse, anvendt lamineret lydglas.
Udover DEKO FG vægge til faglokalerne har vi leveret og monteret indgangspartier i glas. Dørene i indgangspartierne og ud til de farverige toiletter er udført med DEKO FG pinolhængte glasdøre.
Projektet på Munkegårdsskolen var en spændende opgave, og vi er i DEKO meget tilfredse med det endelige resultat, som, vi mener, lever op til både Arne Jacobsens og Dorte Mandrups tanker og visioner!
Det er muligt at se flere billeder af projektet på Munkegårdsskolen på www.dekofg.dk
For mere informationer om projektet på Munkegårdsskolen i Gentofte eller vores produkter kan du kontakte vores salgsafdeling på telefon
43 55 77 11.