Ombygning, modernisering eller renovering?
Mange i byggebranchen kender vores produkter, men det er ikke alle som ved, at vi også er en betydelig entreprenør med spidskompetencer og 40 års erfaring indenfor alle typer og størrelser af indvendige indretninger af kontorer og andet erhvervsbyggeri.

Vi har været den udførende entreprenør på projekter til eksempelvis domicilerne til Saxo Bank, Novo Nordisk, Siemens og Danfoss og Widex samt ombygning af området Skt. Petri Passage i indre København, for blot at nævne nogle få af de kendte entrepriseprojekter, vi har udført.
I den seneste tid er efterspørgslen efter vores kompetencer til mindre og store ombygninger steget. Her udfører vi projektet uanset entrepriseform og samarbejder både med bygherrer, arkitekter og andre håndværksfag, ligesom vi også benytter andre produkter end vores egne standard produkter.
Uanset om man bygger nyt eller blot vil bygge om, så kan alle med fordel samarbejde med DEKO, da vi har erfaringen og medarbejderne, som kan indgå i et projektforløb, uanset hvor i forløbet projektet befinder sig, og hvordan kunden ønsker at organisere sig.
Vi kan deltage i projekterne lige fra de indledende skitser, til implementering og endelig overdragelse med lige præcis det produkt eller den ydelse som ønskes. Når vi skal rådgive og indgå i et projekt, har vi fordelen af både at have kendskab til produkterne og at have den entreprisemæssige og praktiske erfaring i, hvordan de kan indbygges.
For at øge kendskabet til DEKO som en erfaren og kompetent entreprenør med speciale indenfor indvendige indretninger af alle typer erhvervsbyggeri og i særdeleshed indenfor vores speciale – kontorer - har vi lanceret et tiltag, som vi kalder ”ombygning, renovering eller modernisering?”

Med hjemmesiden www.kontorombygning.nu viser vi udvalgte cases, som vi har udført, og den fortæller, hvordan vi som entreprenør kan indgå i et projekt og levere en professionel sparring og løsninger af høj kvalitet.
På den nye hjemmeside kan du få mere information om, hvordan vi kan indgå i et samarbejde, når du skal have bygget om, renoveret eller moderniseret. Vores salgsafdeling kan naturligvis stadigvæk kontaktes på enten 43 55 77 11 eller 75 51 77 22.